Sivitas’ konsulent benytter i indsatsen en tilgang, der tager udgangspunkt i at opbygge en stærk relation til borgeren.
Vi anvender borgerens egne ressourcer og støtter op om at skabe mikromål på vejen mod den ønskede fremtid. Konsulenten lægger vægt på at understøtte en udarbejdelse af mål som er realistiske og fører hen imod en stabil hverdag med et styrket netværk og job eller uddannelse.
Igennem hele indsatsen holder vi rådgiveren opdateret i forhold til borgerens vej mod målene. Vi skriver også altid løbende status – første gang efter tre måneder og herefter hver 6. måned.
For at lette samarbejdet med borgeren, kan Sivitas tilbyde at tilknytte en flersproget konsulent i tilfælde, hvor der er en sproglig barriere.